Benløse fugle er en ægte dansk klassiker af en opskrift, som var en af min helt store favoritter på middagsbordet, da jeg var barn.
En utrolig simpel opskrift, som får utrolig meget smag og den skønneste brune sovs.
Det er jo egentlig lidt en fordansket udgave af eksempelvis den italienske Braciole - men den fungerer bare!
Navnet hører til de sjove kaldenavne, som retter fik i gamle dage - ligesom forloren hare.
I al sin enkelthed er det små ruller af oskekød svøbt omkring persille, som brunes og braiseres. Til sidst tyknes saucen og koges ind sammen med lidt fløde og serveres til kartofler eller kartoffelmos.
I 'gamle' dage svøbte man tit et stykke spæk i sine 'fugl' for at kødet ikke skulle blive for tørt, men det er ikke nødvendigt.
Ofte bruger man udskæringer, som godt kan tåle at braisere et stykke tid - men jeg vil altid anbefale at bruge okseinderlår, som bliver mørt på ingen tid og har masser af smag.
En god omgang benløse fugle serveres ofte med lidt syltede asier og måske en klat ribsgele.
Vaskeægte mormormad - og det skal tilbage på bordet!
Fang opskriften herunder:
30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter